Nye indlæg

Mine show-aurikler

Af Anny Pedersen

Show aurikel 'Rolts' (Foto: Knud A Møller)


Mine største favoritter inden for primula er nærmest en lidenskab, som kom ved lidt af en tilfældighed. Ved et besøg hos Sigfred Nyborg fik jeg øje på nogle særprægede (og fantastisk flotte) primulaer og måtte vide hvad det var for nogen. Sigfred fortalte at det var ”Show-aurikler”, og dem måtte jeg absolut have nogle af. I løbet af de næste år fik jeg oparbejdet en større samling af Showaurikler. Samtidig med at samlingen voksede, steg også interessen for denne fantastiske plante. Historien om Showauriklens tilblivelse er i sig selv uhyre interessant.

Starten på Showaurikler kendes fra litteraturen, nemlig den naturlige krydsning mellem Primula auricula og Primula hirsuta med navnet Primula X pubescens. Primula auricula og Primula hirsuta er begge vildtvoksende i alpeområder, hvor Primula auricula foretrækker steder med skifer- og kalkunderlag, vokser Primula hirsuta på kalkfattige steder. Hybriden Primula x pubescens kan i modsætning til de to andre trives i næsten al slags jord.

Primula auricula har gule og duftende blomster, bladene er kødfulde og glatte samt mere eller mindre melede, medens Primula hirsuta har et utal af rødviolette blomster, brede blade, der smalner ind mod rosetten og er stærkt behårede. Denne hybrid og andre hybrider inden for auricula sektionen blev ved et intensivt forædlingsarbejde, udført af amatører, starten til det vi i dag benævner som Showaurikler.

Show aurikel 'Sheerwood' (Foto: Knud A Møller)

Disse primulaer bredte sig over Europa og med udbredelse især i Belgien og Holland, hvor de flamske vævere dyrkede dem. Disse vævere, som tilhørte bevægelsen huguenotterne, som stod for en protestantisk tro, blev under blodige forfølgelser fra katolikkernes side i et antal af 2-300.000 fordrevet fra kontinentet, fra midten af det 16. og hen til slutningen af det 17. århundrede. Mange kom til England, fælles for mange af dem var, at de på flugten tog deres Primulaer med, som derved blev starten til de “Showaurikler”, som især engelske havefolk i dag er kendt for at dyrke og forædle til det mest perfekte stade, hvor man afholder udstillinger med præmier til de bedste.

Blandt de mange utroligt smukke aurikler er det især de stribede som har fanget min interesse og min søgen efter stof om emnet bragte mig i forbindelse med Allan Hawkes, som har en stor viden om stribede aurikler, og selv har udviklet adskillige navngivne stribede aurikler og det var en fornøjelse at besøge ham da vi var en tur i England.

Arundel Stripe er en af de stribede aurikler jeg er mest glad for – den er smuk i blomsten med gult center og hvid og violet stribede kronblade, den trives godt i haven. Medens jeg sidder her og skriver i december måned kan jeg fra mit vindue se ud i haven, den er meget våd, da det regner og regner hver dag, temperaturer omkring 10º minder mere om forår end vinter. Jeg kan se to aurikler som blomstrer i min forhave, en alpin med gul center og svagt blå kronblade – det er en frøplante, derfor den blege farve. Den anden er en gul Showaurikel med mel i centret og gule kronblade, fantastisk syn på denne årstid.

I mit drivhus er der også en aurikel der blomstrer lige nu ”Blue Wave”, som er en border, den ser meget elegant ud med gul center og dybblå kronblade. Normalt trækker bladene på auriklen sig sammen om vinteren og ligner små rosenknopper, de går nærmest i hi og skal vandes sparsomt i ca. 4 måneder, hvorefter de til foråret igen folder sig ud med de mest fantastiske blomster i april – maj måned, men som nævnt kan man altså også være så heldig, at der er enkelte undtagelser der blomstrer uden for sæsonen.