Nye indlæg

Primula sieboldii – og Sakurasoh-primulaer

Af Carsten Pedersen

Her vil jeg fortælle lidt mere om denne smukke og nemme primula, som findes i utallige former og farver, idet den har været genstand for et stort forædlingsarbejde i Japan gennem flere hundrede år. Teksten er udarbejdet efter en artikel af Ove Leth-Møller, tidligere formand for Dansk Primula Klub, som blev bragt i PRIMULA nr. 3 1989. Oves tekst bygger i høj grad på en omfattende artikel om japanske Sakurasoh-primulaer skrevet af japanerne K. Oogaki, T. Torii og K. Hara. Denne artikel findes i en engelsk version fra et internationalt primula-møde: An Invitation to the World of Japanese Primulas, the 1992 International Primula Symposium April 10-12. Fra denne publikation er figurerne hentet.

Primula sieboldii er en smuk og yndefuld plante, som tillige er let at dyrke og formere, og så findes den i mange former og farver, så der er virkeligt noget for en primula-samler. Den har sit udbredelsesområde i Japan, Korea, Manchuriet og i Nord – Mongoliet, hvor den vokser i engområder, langs bække og floder, i åbne skovområder samt i højlandet. I haven  foretrækker den en fugtig og rig humusholdig jord, hvor den danner et system af stærkt forgrenede jordstængler i jordoverfladen. Herfra skyder de lysegrønne blade op i det tidlige forår og snart efter i maj måned kommer blomsterstænglerne til syne. Kronen er normalt 2-3½ cm i diameter og oftest med tokløvede flige, men der er også former med frynsede kronblade. Farven kan variere meget men er typisk i pastelfarver fra det rosa og violette til det rent røde eller blå. Desuden er der helt hvide former. Hen på sommeren visner blomster og blade helt væk, så der bliver helt bart omkring voksestedet. Derfor er det en god idé at kombinere den med planter, som kommer sent frem og står længe. Det kan f.eks. være bregner. P. sieboldii foretrækker som mange primulaer en vokseplads med halvskygge.

Historisk baggrund

Der kan drages mange paralleller mellem forædlingen af Show-aurikler i England og forædlingen af P. sieboldii i Japan, som efter sigende har resulteret i udviklingen af over 2600 navngivne Sakurasoh-primulaer, som disse forædlede typer af P. sieboldii kaldes. Navnet Sakurasoh er sammensat af de to ord ”Sakura”, som betyder kirsebærblomster og ”Soh”, som betyder plante. Man skal helt tilbage til det 16. århundrede for at finde den første omtale af Sakurasoh. Det fortælles at nord for der, hvor Tokyo ligger i dag, var der tidligere et stort og meget frugtbart engområde, hvor folk kom på traveture og nød synet af Sakurasoh, som de fandt i forskellige farver og tog med hjem og dyrkede i potter. Således startede forædlingen, og senere er der ved krydsninger og selektion udviklet disse mange forskellige navnesorter. I Japan er der lange traditioner for afholdelse af udstillinger med Sakurasoh- primulaer i potter, og der er derfor udviklet en klassifikation af de forskellige typer, som inddeles efter blomstens udseende, ligesom det er tilfældet for Show-aurikler.

Klassifikation af Sakurasoh-primulaer

Sakurasoh inddeles efter blomstens størrelse, farve og farvetegninger og kronbladenes former. Der er f.eks store forskelle i kronbladenes bredde, spaltens dybde, hvis der overhovedet er en spalte, og der er typer, som i stedet for en spalte har en frynset rand.

Forskellige kronbladsformer

Forskellige kronbladsformer:
1. Sakura-ben ( Kirsebærblomst)
2. Namiushi-ben (Bølget)
3. Bai-ben (Ske-formet)
4. Kagari-ben (hakket)
5. Maru-ben (Afrundet)

Variationer i kronbladenes bredde:
1. Standard
2. Hoso-ben (smalt)
3. Motohoso-ben (konisk basis)
4. Ju-ben (overlappende)
5. Hiro-ben (bredt)

Hos nogle er kronbladene mere eller mindre indrullede eller har et ”krøllet” udseende. Blomsterfarven varierer fra karmosinrød til rosa, lyserød, hvid, lavendelblå og violet, mens farver som orange, gul og rent blå ikke forekommer. Der er typer, hvor oversiden af kronbladene afviger fra farven på undersiden, idet oversiden f.eks. kan være hvid, mens undersiden er rød, lyserød eller violet og undersidens farve kan ses gennem bladet.

Forskellige kronbladsfarver

Farvetegninger på kronblade:
(for forsiden)
1. Uchi-jiro
2. Me-jiro
3. Me-nagare
4. Akebono-jiro
5. Soko-jiro
6. Hake-jiro,

Farvetegninger på kronblade:
(for begge sider)
1. Shibori
2. Sokobeni
3. Tsuma-jiro
4. Shiro-fu
5. Midori-shibori

Nogle enestående typer er de, som har randen af kronbladene i en anden farve end grundfarven, nogle kan være grønne i randen, nogle hvide, og en helt anden blomst med et rødt øje forekommer også. Disse forskellige former og farver har specielle japanske navne, som det fremgår af figurerne og danner altså basis for klassifikationen, som den bruges ved udstillingerne. Her bringes en oversigt over forskellige blomstertyper.