Nye indlæg

Om klubben

Primula veris

Dansk Primula Klub har i 2007 fejret 25 års jubilæum, idet klubben blev stiftet i Vejle den 25. september 1982 med 17 medlemmer.
I dag har klubben ca 200 medlemmer, de fleste i Danmark, men også medlemmer i blandt andet Norge, Sverige og andre lande.

Der er vel næppe den have i Danmark, hvor der ikke findes en eller anden art af Primula. En rigtig forårsblomst vil de fleste mene, selvom der også er arter, der blomstrer langt hen på sommeren, Primula veris hedder en af vore vilde forårs- blomsterende kodriverarter – det betyder “Vårens første blomst”.

Aurikler, kugleprimula, etageprimula og rosenprimula er nogle få eksempler på de ca. 550 arter, som man kender af Primula.

De findes vildtvoksende over så godt som hele den nordlige halvkugle med kun få arter syd for ækvator. Der er ca. 150 europæiske arter og nogle få i Amerika. Langt de fleste, ca. 80%, vokser i Nord- og Østasien, især i Kina og Himalayas bjergegne.

Af de vilde arter er der igennem tiderne udviklet talrige hybrider og sorter i alle regnbuens farver. De fleste kan frøformeres, hvilket er en spændende hobby, hvad enten man holder sig til nogle få, nemme arter, eller man samler på sjældenheder.

Mulighederne er mange. Er du interesseret så MELD DIG IND i Dansk Primula Klub.