Nye indlæg

Opformering af primula

I dette afsnit bringer vi udvalgte aftikler fra PRIMULA om forskellige former for formering af primula:

Frøformering af Primula af Vagn Jensen

Lidt om såning af primula af Gunnar Vestergaard

Frösadd av Primula af Lili-Ann Lindgren

Prikling er ikke svært af Knud A. Møller

Stikningsformering af Knud A. Møller

Om deling af primula af Torben Skov

 

Frøformering af Primula
Af Vagn Jensen

Det er mit indtryk, at rigtig mange medlemmer ikke går i gang med denne spændende aktivitet, fordi man fra andre har hørt at frøformering er en meget vanskelig affære.

Af denne årsag og som appetitvækker for nye medlemmer synes jeg, at det er på sin plads at repetere nogle af de vigtigste, men i øvrigt nemme regler, som man bør følge for at opnå et rimeligt resultat.

Opbevaring af frø

Frø fra nogle primulaarter spirer bedst eller kun, hvis de sås ”grønne”. Det gælder f. eks. arter fra sektionen Petiolares (Craibia). Disse skal derfor sås umiddelbart efter modning. De allerfleste tåler dog opbevaring i lufttæt beholder i køleskabets grøntsagsrum (aldrig i dybfryser) efter en grundig tørring i et køligt rum.

Tidspunkt for såning

En hel del arter er kuldekimende, d. v. s., at frøene skal have vekslende frost og tø for at danne visse enzymer under frøskallen, som nedbryder denne, når spiringstidspunktet nærmer sig. Derfor er det vigtigt, at frøene sås så tidligt som muligt, så de udsættes for vinterens vekslende vejrlig. Dette gælder også for de ikke kuldekimende. Jeg sår gerne primula i begyndelsen af januar og har rimeligt gode resultater med spiringsprocenten.

 

Såmedium

Små frøplanter af primula er meget sarte med hensyn til næringssalte i såmediet. Derfor skal der anvendes en spagnum uden tilsætning af gødning. Såmediet skal på en gang være både luftigt og skulle kunne holde på fugtigheden. En god blanding er halvt spagnum og halvt bakkegrus. En del af gruset kan med fordel erstattes med Leca-grus (1-3 mm). Til hobbybrug kan anvendes firkantede 8-10 cm potter. Potterne fyldes helt med såjorden, som trykkes plan i overfladen. Herpå lægger jeg et ganske tyndt lag,1-2 mm, Leca-grus, og frøene sås meget tyndt oven på. Det vandes forsigtigt ned mellem kornene med en meget blød bruser eller forstøver, og må ikke dækkes. Frøene kræver lys og luft for at spire.

Klima

De firkantede potter kan nu bekvemt stilles sammen i en passende flamingokasse og dækkes med en mælkehvid perforeret plastdug eller en glasplade til beskyttelse mod slagregn, solsorter og naboens kat. Det hele stilles ud i klimaet i skygge eller anbringes i åbentstående drivhus godt beskyttet mod solen. Det er af afgørende betydning, at frøene aldrig tørrer ud, og at temperaturen før spiring ikke overstiger 18 grader Celsius. Den ideelle spiringstemperatur er 12-15 grader. Tilse potterne hyppigt, mindst en gang om dagen.

Hvis spiring udebliver, opbevares potterne med frøene så køligt og fugtigt, som muligt til næste forår. Spiring kan da indtræffe på dette tidspunkt.

Lidt om såning af primula
Af Gunnar Vestergaard

Jeg har igennem mange år sået forskellige former for frø. Så snart frøet er modtaget, sår jeg med det
samme, og det er som regel først i januar måned. Ja, det gør de fleste jo, men her er en idé til hvordan man får mest ud af de portioner man modtager.

Som alle også ved er det såningen, der skal gøres meget ud af netop for at få så mange planter som muligt. For alle de typer, hvor frøene er meget store bl.a. polyanthus-sorter, bruger jeg en pincet for at fordele frøene med samme afstand. Det giver også den fordel, at man er fri for at prikle, hvilket sætter planterne tilbage. Uden priklingen giver det den fordel, at planterne kan plantes før ud på det blivende sted i haven. Primula stopper nemlig tidligt deres
rodudvikling.

Med hensyn til de typer med småt frø bl.a. reidii var. williamsii, kender vel alle til det, at når man sidder der med posen og drysser forsigtigt frøene ud i enten kasse eller potte, så lige med ét kommer alle frøene ud og ender alt for tæt i et hjørne. Her er en god idé for at undgå dette. Tag et stykke alm. hvidt papir. Mål kasse eller potte op, hvad man nu sår i, og tegn det på papiret, hvis det er en potte, er det jo nemt med en passer. Papiret gør man så fugtigt med en hårdt opvredet klud, som stryges hen over papiret. Frøene fordeles nu på papiret inden for den ramme, som er blevet tegnet op. Er der kommet for mange frø et sted, fordeles de bare med en kniv, så de er jævnt fordelt over hele papiret. Derefter vender man papiret, og lægger det over kasse eller potte. Lad det ligge en 5-10 min, så er papiret tørt. Bank forsigtigt og frøene drysser nu ned, med den afstand de havde på papiret, hvorefter de vandes forsigtigt ned i det såmedie, der er brugt, med en dysse på en vandkande, og stilles ud et skyggefuldt sted i haven, med et trådnet over, og lad det stå 6-8 uger, hvorefter de flyttes i drivhus. Så snart spiringen er begyndt, dækkes med et tyndt lag leca for ikke udtørringen bliver stor.

Frösadd av Primula
af Lili-Ann Lindgren

Jag frösår många arter primula varje år. Det finns fröer som gror snabbt och fröer som behöver stratisfiering (köldbehandling) för att gro.
Hos mig här uppe i norra Sverige är vintern lång och kall, med snötäcke i flera månader, så köldbehandlingen består helt enkelt av att ställa ut krukorna i trädgården och skotta snö över dem och sedan invänta våren och den eventuella groningen. Har man dåligt med kyla och snö, så kan ett kylskåp fungera på liknande sätt.

Jag har bokfört resultaten och kommit fram till följande;

  • Av de arter som  gror i värme, har i stort sett alla grott inom tre veckor.
  • Av de som stratisfierats har ungefär hälften aldrig grott.
  • En stor del av  primulafrö är tyvärr felmärkta, så det är viktigt att verifiera alla frösådder.

Vilka arter jag prövat och del av mina data finns på min hemsida på http://alpinegarden.se/

Min Såmetod:

Jag sår i plantjord av bra kvalitet. Jorden vattnas igenom före sådd.
Oftast är fröerna så små att jag bara strör dem på jordytan som sen täcks med ett tunt lager grus eller perlit. Som avslutning fuktar jag sådden med en sprayflaska.(Tänk på att varje frö blir en planta, det är lätt att man vill så för tätt med små frön).

Sådderna placeras i rumstemperatur ca 20°C. Jag duschar dem dagligen och så fort jag ser att de gror så flyttar jag dem till en svalare plats i 10-15°C under lysrör.
De frön som inte gror inom 4-6 veckor, får en köldbehandling (stratisfieras).
Min Stratisfieringsmetod = Krukorna bärs utomhus och grävs ner i snön. Där får de vara tills de tinar fram på våren. Ibland ställer jag sedan in dem i kallbänk för snabbare drivning.

De flesta primula mår bra av tidig omplantering, så detta görs så fort plantorna är nog stora att kunna hanteras. Många ger blomning redan första året vid sådd i januari-februari.

Här har jag grävt ur i snön för krukorna. Dessa täcks sedan helt med snö

Små frösådder av Primula ca 1 månad efter sådd.

 

Prikling er ikke svært
Af Knud A. Møller

Det er jo ret morsomt, at der tilsyneladende kan skrives så meget om et enkelt emne som prikling. Men det skyldes selvfølgelig, at alle som sår deres primulaer og har læst alle eksperternes råd og vejledning, alligevel gør det på deres egen specielle måde. Så her er min måde at gøre det på. For mig er det vigtigste ved at så og prikle primulaer at få så kraftige og sunde planter så tidligt som muligt, således at de allerede kan plantes ud eller ompottes i august–september, hvorved de bedre bliver i stand til at klare den første vinter og give god blomstring det følgende år. Min egen erfaring er, at jo tidligere man sår, jo tidligere kan man prikle og jo tidligere kan planterne plantes ud. Jeg sår derfor mine frø så tidligt som muligt. Jeg høster selv en del frø af mine favoritter, og de bliver sået enten mellem jul og nytår eller lige i starten af januar, og det indkøbte frø lige så hurtigt som det modtages. Jo tidligere man sår, jo tidligere spirer frøene. 14 dage fra eller til betyder ikke noget, men sår man en måned senere eller mere, så får man også spiring og prikling senere. Vejret og temperaturen i marts/april har selvfølgelig også en stor indflydelse på, hvornår de spæde planter er klar til prikling, men det er vi jo ikke herre over.

Mine såkasser med de firkantede plastpotter (10×10 cm) står ude i skyggen med net over, fra jeg sår, til jeg prikler. Så snart de begynder at spire, tynder jeg dem ud med en pincet, således at hver lille plante står adskilt fra andre. Dette for at undgå skader på planterne, når de skal prikles, idet det så er muligt at få skilt planterne med vedhængende jord, anbringe dem lodret i plantehullet og derved få dem hurtigt i gang efter priklingen. Dette også fordi jeg kun laver hver art i et begrænset antal til egen have og lidt til vennerne.

Jeg prikler straks , når de to rigtige blade er fuldt udviklede. Rødderne udvikles hurtigt, og for at undgå skader på dem, må man ikke vente for længe. Jeg prikler hver plante i små firkantede plastpotter (7×7 cm) i priklejord tilsat sand og lecaperler (magen til såjorden). Efter prikling vandes potterne forsigtigt, og øverst i potterne lægger jeg et lag lecaperler for at forhindre mosdannelse. Til sidst overbruser jeg potterne med en fin forstøver.

Potterne anbringes i en koldbænk i halvskygge, for at beskytte de små planter mod kraftig sol og regn, og for i den efterfølgende periode at kunne kontrollere vandingen. Udtørring af pottejorden er døden for planterne.

Efterhånden som de har fået godt fat og vokser til, vander jeg ind imellem med flydende Hornumgødning. Ligesom jeg ind imellem går en sen aftentur med lommelygten for at kontrollere om snegle eller snudebiller har fundet vej til koldbænken.

Som sagt varierer tidspunktet for prikling fra år til år. Alt efter hvor mildt foråret har været. Ligeledes er ikke alle primulaarter lige hurtige til at spire og gro. Normalt starter jeg priklingen i anden halvdel af maj og første halvdel af juni, men dette tidspunkt kan variere med 2 uger. Jeg starter med de kvikkeste: P. veris, elatior og vulgaris, polyanthushybriderne, haveauriklerne og etageprimulaerne, og slutter af med de seneste oftest i juli, flaccida, reidii, hirsuta, watsonii, deflexa m.fl. I anden halvdel af august og første halvdel af september er de fleste så klar til udplantning eller ompotning. De ompottede kommer i tunnel med skyggenet, og de, om ikke er store nok til det, forbliver i koldbænken vinteren over.

De små kimplanter adskilles forsigtigt så tidligt som muligt, typisk efter dannelse af 2 blade ud over kimbladene

Stikningsformering af primula
Af Knud A. Møller

N. J. Sennels (1951) beskriver stikningsformering af Primula denticulata og Primula cashemiriana.

I april måned graves en plante op, og der skæres af planten enkelte tykke rødder. Rødderne skæres i 3-5 cm lange stykker med et lige snit foroven og et skråt snit forneden, for at man ved stikningen kan kende forskel på rod- og topende.

I kasser med alm. god primulajord stikkes rodstykkerne med 3-4 cm afstand og netop så dybt, at den øverste halve cm ikke kommer i jorden.

Derpå dækkes der med så meget rent grus, at stiklingernes topende ligger en halv cm under overfladen. Der bruses over og holdes sluttet luft, og hvis nogle af stiklingerne ved vandingen er kommet til syne, må der lægges lidt ekstra grus på for at dække dem helt.

I løbet af forholdsvis kort tid tager rødderne fat, og de nye planter bryder frem, oftest med 100%. Hen på eftersommeren udplantes der som normalt på bede.

Skitse af hvorledes rodstykker kan stikkes .

Figuren er baseret på en skitse hos Fritz Kőhlein (Primeln, 1984), der også beskriver stikningsformering, og især anbefaler me­toden til P. denticulata og P. sieboldii.

Litteratur: Sennels, N.J. (1951) Primula. Praktiske Håndbøger, udgivet af Alm. Dansk Gartnerforening.

Om deling af primulaer
Af Torben Skov

Formering af primulaer kan ske ved frøformering og vegetativ formering. Vegetativ formering kan igen ske ved stiklinger, meristemformering eller ved deling.

Ved deling af sine planter opnår man flere fordele. De gamle planter fornyes, man får mange flere planter ud af det, og man er sikker på, at planterne bliver magen til moderen. Deling af primulaerne bør ske hvert andet til tredje år, når planten har delt sig og fået flere blomsterstængler. Hvornår skal det så gøres ? I de fleste primulabøger kan man læse, at delingen bedst foretages efter blomstringen, men jeg har erfaring for, at delingen lige så godt kan ske, når planterne begynder at komme op af jorden og har fået en vis størrelse om foråret. Det kan godt ske, at man sætter planten lidt tilbage med hensyn til blomstringstidspunkt, men hvad gør det ?

I den følgende billedserie har jeg for syns skyld valgt at grave en etageprimula op, og vise de forskellige stadier i delingen.

En plante med mange blomsterstængler findes i bedet og graves op. Roden renses for jord ved hjælp af en plantegaffel og skylles til sidst med vand. Nu får man et indtryk af, om der er ældre dele i midten af planten, der skal særes bort, og hvordan planten kan deles. Med de fleste primulaer forløber delingen let. Man kan næsten ryste eller trække planterne fra hinanden, mens det ved andre primulaer kan være nødvendig at bruge flere kræfter og endog måske en kniv.

Den opgravede primula blev til syv pæne planter. Hvis man vil være god ved sine nye planter, skærer man den nederste del af roden af, og for at reducere fordampningen fra planten er det en god idé at vride halvdelen af bladene af. Det ser ikke pænt ud, men det lønner sig, idet planten derved også får mere kraft til at udvikle et godt rodnet inden vinteren og dermed overleve til det følgende år.

Planterne kan nu enten plantes igen andre steder i haven i et nyt bed, eller pottes. Her bør man i alle tilfælde sørge for, at planterne i den første tid ikke står i fuld sol. Det lyder måske lidt omstændeligt, det er det overhovedet ikke, prøv selv !

I Birthe Høeghs bog ”PRIMULA” kan man læse meget mere om formering af primula.

Etageprimula, der trænger til delingRødderne renses for jord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødderne renses for jord

 

Denne plante kan deles til syv nye planter. Rødder og blade skæres lidt til.